Det var en dejlig varm dag på Residens Møn, at netværket MikroVirk mødtes med ”blod på tanden” til at lære alt om social selling.

Vi havde inviteret Leif fra The Social Selling Company. Han fortalte om hvordan han startede sin virksomhed for 4 år siden, som så mange andre virksomheder, med at lave kold canvas salg. I dag laver han nul canvas salg, da alt salg kommer til ham, særligt gennem LinkedIn –
og nu består virksomheden af i alt 4 personer.

Oplægget startede med en kort introduktion til social selling, samt måden kunder i dag køber ind på. De køber nemlig ind påen anden måde, end man gjorde for 10 år siden. De er meget mere krævende, de er illoyale og har Google som sin bedste ven, hvilket også betyder at de er længere om at beslutte sig i en købsproces. Den nye køber på markedet er den såkaldte millenials og de tænker meget mere digitalt – også når de handler. ”Hvis det ikke er digitalt så findes det slet ikke”, som Leif sagde om den nye menneskerace. Han fortsatte; med social selling kan du ramme disse millenials meget præcist, fordi de søgeralle deres oplysninger på nettet.

Kun omkring 5% af virksomheder anvender social selling.

Det handler rigtig meget om synlighed på de sociale medier, om ”likeabillity” og om evnen til at lave interessante opslag som gør at folk vil vide mere.  Derfor skal man forstærke sine budskaber digitalt og inspirere folk på de sociale medier. Det handler i høj grad om at skrive om kunderne og deres problemer, for på den måde at skabe reel værdi. Den gamle metode med at sende salgsbudskaber hele tiden, kan for kunden virke direkte irriterende og derfor er det vigtigt at man møder dem og anerkender deres problemstilling. Derfor er det også vigtigt at en LinkedIn profil er professionel i udseendet, at der er et tydeligt og vellignende foto af virksomhedsejeren, som også er i overensstemmelse med den branche man arbejder i.

Endvidere er det vigtigt at man ser sin LinkedIn profil som en sendemast. Hvis du skriver noget fornuftigt på sendemasten, er det muligt at tiltrække nye lyttere. Det er en god måde at få nye kunder på. Oplægget gav Mikro-legerne ny viden, samt værktøjer til at gå hjem og sætte i gang.

Efterfølgende gik vi ud i gårdhaven, og nød en velsmagende sandwich og kølig cola. Humøret var højt og snakken fortsatte hos Mikro-legerne og Leif deltog i det sociale arrangement hvor han besvarede endnu flere nysgerrige spørgsmål.

 

Næste gang vi mødes er til vores Tour de MikroVirk d.13.06.18