MikroVirk er skabt af
Vordingborg Erhverv i tæt
samarbejde med lokale
iværksættere og ildsjæle,
som brænder for netværk.

MikroVirk er et netværk for mindre virksomheder i Vordingborg Kommune. Netværket er for dig, som har lyst til sparring, netværk og til at skabe succes, både for dig selv og sammen med andre.

Det er GRATIS at være medlem og der er kun to forudsætninger for at være medlem i MikroVirk

  • Du har CVR nummer i Vordingborg Kommune
  • Du har mellem 0-10 ansatte.

Udvid dit netværk og mød andre lokale iværksættere indenfor alle typer brancher

MikroVirk-netværket mødes 10 gange årligt inklusiv en julefrokost og den årlige Tour de MikroVirk, som er årets fedeste tur. Her starter vi tourbussen og kører rundt i kommunen for at besøge et udpluk af lokale virksomheder og Mikrollegaer. Møderne afholdes på skift i nærheden af Vordingborg, Præstø og Stege. Medlemmer af MikroVirk er med til at skabe værdi for sine Mikrollegaer både socialt og fagligt, og der er en gensidig forventning blandt medlemmer om at netværket prioriteres.

Som medlem af MikroVirk får du et fagligt og socialt netværk, der kan støtte dig i din udvikling som iværksætter og virksomhedsejer.

MikroVirk skaber rammerne for at møde ligesindede, udveksle erfaring, sparre med hinanden, få faglige oplæg i alt fra opstart, markedsføring og økonomi til arbejdskraft og kapitalfremskaffelse.
I MikroVirk får du også et sted, hvor du kan drøfte udfordringer, få støtte og udvide dit kendskab til Mikrollegaer.

Går du med en drøm om at springe ud som selvstændig er du velkommen til at deltage til et netværksmøde, hvor du kan netværke med mange erfarne iværksættere samt sparre om din forretningsidé.

Forventninger i netværket – MikroVirk er et aktivt netværk, og der er en gensidig forventning blandt
medlemmer om, at du prioriterer netværket, og er med til at skabe værdi for dine Mikrollegaer.
Du byder ind, hvis du har forslag til hvordan netværket skal forme sig og at du deler ud af dine erfaringer.

“Efter  et netværksmøde har jeg altid fornyet viden om alt muligt. Det kan være digitale strategier, salg eller noget helt tredje. Jeg føler virkelig at jeg får meget med hjem fra et møde.” – Mikrollega Anders

“Jeg har været på Tour de MikroVirk to gange nu, og jeg glæder mig til vi skal afsted igen. her får jeg rigtig meget tid til med mine mikrollegaer, sparring, input og fornyet energi.” – Mikrollega Tina

“Jeg fandt min nuværende samarbejdspartner gennem MikroVirk.” Mikrollega Marianne

Vidste du at… Det er Vordingborg Erhverv, der står bag MikroVirk, og vi har flere spændende tilbud til både nye og eksisterende
virksomheder i kommunen. Udover sparring og vejledning med en af vore dygtige konsulenter, tilbyder vi også en GRATIS spireplads, hvor du kan udvikle din forretningsidé. Eller en kontorplads i kontorfællesskabet Satellitten, hvor du sammen med andre kan skabe et innovativt arbejdsmiljø. Du kan læse mere på www.vordingborgerhverv.dk

MikroVirk har en styregruppe, som løbende planlægger netværksmøderne med indlæg og oplægsholdere, som medlemmerne er med til at bestemme. Styregruppen planlægger også aktiviteter og andre tiltag i netværket.
Styregruppen består af Sacha Keller Vordingborg Erhverv, som er den daglige tovholder samt 3 frivillige medlemmer af MikroVirk. 

Styregruppen består af Susan Thydal formand for TUE udvalget, Heidi Frandsen fra JMS maskinservice og Henrik Westergaard fra Monkeysound.

Vi mødes ca. 4 gange om året for at planlægge netværksmøder, Tour de MikroVirk samt årets julefrokost og andre nye og spændende tiltag. det er også i styregruppen vi evaluere og debattere hvordan vi kan blive endnu bedre til at styrke kommunens mindre virksomheder.